HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre "Ugens input"



   

"Ugens input"


Nord-Korea og "Bomben"
              - info og statistikker ! ?

For det første: VAR DET EN ATOMBOMBE?
...og for det andet: "...hvad og hvem er Nord-Korea egentlig?

Seneste informationer om "bomben"

De senest tilgængelige tekniske informationer fra sprængningen mandag morgen indikerer at bomben enten var en helt nyudviklet mini-atombombe, eller også var det (blot) en stor konventionel bombe.

Informationer fra efterretningstjenester og geodætiske kilder tyder på, at sprængningen blot havde en effekt på omkring 200 tons TNT, mens en kernevåbeneksplosion normalt vil ligge mellem 10.000 og 50.000 tons TNT.

Til sammenligning havde Hiroshimabomben en effekt på 12.500 tons TNT, dvs. den var mere end 60 gange så voldsom, som den "atomprøvesprængning", Nord-Korea erklærer at have foretaget mandag morgen.

Så spørgsmålene om hvad?, hvorfor?, med hvilket formål? og hvad vi ellers kunne tænke os at få svar på svæver fortsat i vinden (som vi kan glæde os over formentlig ikke er blevet radioaktivt forurenet som vi troede mandag morgen).


Statistisk info om det lukkede Nord-Korea

Nord-Korea omfatter et areal på 120.540 km². Dvs. det er knap tre gange så stort som Danmark eller lidt mindre end Nepal.

Kun knap 25% af landet er opdyrket, mens en væsentlig del af det resterende areal udgøres af bjerg-områder. Omkring en trediedel af landbrugsarealet er kunstvandet i varierende omfang.

Der bor godt 23 millioner mennesker i landet (anslået pr. juli 2006, hvilket i øvrigt er lidt mindre end i Nepal), og det svarer til en befolkningstæthed på 190 personer pr. km².

I virkeligheden er landet langt tættere befolket som følge af de store meget tyndt befolkede bjergområder, og det giver således mere fornuft at vurdere befolkningstætheden i forhold til landbrugsarealet, hvilket giver en befolkningstæthed, der er så høj som 763 mennesker pr. km² landbrugsareal.

Der er ikke adgang til oversigter over den nationale økonomi, men gentagne udslag af tørke og oversvømmelser har påvirket landbrugsproduktionen og resulteret i gentagne tilfælde af hungersnød. Generelt mener jeg ud fra de statistikker, der trods alt foreligger, at Nord-Korea rangerer marginalt bedre end eksempelvis Elfenbenskysten og Nepal, dvs. lande, som vi normalt anser blandt klodens fattigste.

Gennem flere årtier har Nord-Korea stået bag fremstilling af forfalskede dollar-sedler, der var så ovebevisende, at selv eksperter ikke kunne afsløre den med det blotte øje. Først i september 2005 blev hele operationen og metoderne til hvidvaskning af de falske dollarsedler afsløret. Omfanget formodet at udgøre en omsætning af forfalskede dollarsedler for omkring 4 milliarder kroner årligt gennem op mod 30 år!

Landet burde være i stand til at brødføde sig selv med de nødvendige landbrugsprodukter, men infrastruktur og fordelingsmæssige strukturer kan være forstyrret i et omfang, der har påvirket omfanget af selvforsyning og uddybet ulighed og geografiske og sociale "lommer" af underernæring.

Ifølge informationer fra Kina er anvendelsen af motorkøretøjer for nedadgående, hvorimod der er en stigende leverance af cykler fra Kina.

Menneskerettighederne har det slet ikke godt, og der slås meget hårdt ned på enhver form for samfundskritik. Der sidder formentlig mere end 200.000 politiske fanger i landets fængsler og arbejdslejre.

Militærudgifterne er ikke noget man taler højt om, men de er en overordentlig vigtig post på "Finansloven", og deres andel af nationalproduktet anslås til mellem 15% og 30% (i Danmark udgør militærudgifter blot omkring 1,5% af nationalproduktet).

På trods af sin position som et af klodens fattige lande, har Nord-Korea verdens fjerdestørste hær (talmæssigt kun overgået af Kina, USA og Indien) med 1,1 millioner aktive soldater og med en reservestyrke på hele 4,7 millioner har landet et samlet militærpotentiale, der er mere end dobbelt så talstærkt som USAs samlede styrker og kun overgås af Kina. Omkring 70% af hæren er placeret mindre end 65 km fra den demilitariserede zone (dvs. fra grænsen til Syd-Korea). Til gengæld halter finansieringen af de militære aktiviteter, og der mangler såvel brændstof til køretøjer som kugler til geværerne.


Mogens Engelund
11. oktober 2006

 

  Nord-Korea's "Atombombe" - historisk oversigt!

  • 11. oktober 2006: Nord-Korea meddeler, at sanktioner vil blive betragtet som en krigshandling, og Syd-Korea udsteder ordrer til militæret om at gøre sig klar til en atomvåbenkonflikt. I USA er præsident Bush og hans regering under anklage for ikke at have gjort tilstrækkeligt for at undgå at Nord-Korea fik "Bomben". Japan diskuterer bilaterale sanktioner for stort set al samkvem mellem Japan og Nord-Korea.
  • 10. oktober 2006: Præsident Bush udtaler i en TV-transmiteret tale, at det endnu ikke er bekræftet at bomben var baseret på kernekraft, men uanset affyringens natur, var handlingen "...en provokation i sig selv".
  • 9.-10. oktober 2006: Prøvesprængningen fordømmes overalt, også af et enigt Sikkerhedsråd hos FN i New York.
  • 9. oktober 2006: Nord-Korea meddeler, at landet har gennemført en succesrig atomprøvesprængning under jorden, og det bekræftes fra geodætiske registreringer, at der er foregået en sprængning med rystelser, svarende til mellem 3,6 og 4,2 på den åbne Richterskala. Der er dog visse uoverensstemmelser, for ifølge visse iagttagere var sprængningen faktisk så begrænset i omfang (dvs. på blot 200 tons TNT), at det formentlig slet ikke var en kernevåbensprængning (som ligger mellem 10.000 og 60.000 tons TNT - Hiroshimabomben var på 12.500 tons TNT og altså mere end 60 gange så kraftig!) og der derfor heller var noget radioaktivt udslip.
  • 6. oktober 2006: FNs Sikkerhedsråd (med fuld enighed) advarer Nord-Korea om ikke at foretage en test, og advarslen følges op af strærke udtalelser fra bl.a. USA, Japan, Syd-Korea og Kina.
  • 3. oktober 2006: Officielle udtalelser fra Nord-Korea, der betoner nødvendigheden af at kunne for at forsvare sig selv samt at der i nær fremtid vil blive gennemført en atomprøvesprængning, får de internationale alarmklokker til at ringe.
  • September 2006: Selig Harrison, en amerikansk forsker, vender tilbage fra Pyongyang med nyheden om at Nord-Korea planlægger at fjerne brænselsstave fra sin Yongbyon-reaktor inden for tre måneder.
  • Juli 2006: Nord-Korea affyrer syv missiler, deriblandt et langtrækkende "Taepodong-2" missil med teoretisk mulighed for at nå USAs kyst, men forsøget mislykkes efter 40 sekunders flyvning. Et enigt Sikkerhedsråd fordømmer affyringerne (uden sanktioner).
  • Juni 2006: Pyongyang inviterer Christopher Hill, Washington’s top-forhandler i seks-parts-forhandlingerne, til at besøge Nord-Norea med henblik på bilaterale diskussioner. USA afslår tilbuddet.
  • Marts 2006: Nord-Korea foretager test-affyring af to kortrækkende missiler fra en base ud for Det Japanske Hav.
  • November 2005: Femte forhandlingsrunde bryder sammen efter tre dage.
  • September 2005: Nord-Korea accepterer at skrotte sit kernevåben-program, mod i stedet at de fem øvrige deltagere i forhandlingerne tilbyder leverance af en letvands-reaktor "...når tiden er inde" kombineret med et løfte om en ikke-angrebs-aftale med USA. USA indfører financielle sanktioner over for en bank fra Macao bank samt otte Nord-Koreanske virksomheder, som ifølge USA har været involveret i hvidvaskning af forvalskede dollar-sedler.
  • Juli 2005: Fjerde runde af seks-parts-forhandlingerne starter i Beijing. Efter 13 dages forhandlinger og fem udkast til aftaler, enes parterne om en tre-ugers pause i forhandlinger.
  • Maj 2005: Nord-Korea affyrer et kortrækkende missil over Det Japanske Hav, og udtaler samtidig, at de har udtaget flere tusinde brugte brænselsstave i Yongbyon og er i færd med "...at iværksætte foranstaltninger til at forøge vort kernevåbenarsenal".
  • April 2005: Efterretningsrapporter indikerer at Yongbyon-reaktoren er lukket ned, muligvis for at udvinde mere brændsel til anvendelse i kernevåben.
  • Marts 2005: Nord-Korea oplyser, at landet ikke længere vil rette sig efter den indgåede aftale om forbud mod missil-affyringer.
  • Februar 2005: Nord-Korea meddeler, at landet har fremstillet kernevåben, og at det trækker sig fra seks-parts-forhandlingerne.
  • Januar 2005: Condoleezza Rice betegner Nord-Korea som "...en af verdens seks forposter for tyranni".
  • September 2004: Nord-Korea oplyser FN's Generalforsamling om at landet har opgraderet plutonium fra 8.000 brugte brændselsstave fra Yongbyon til anvendeligt i kernevåben.
  • Juni 2004: Under tredie runde af seks-parts-forhandlinger tilbyder USA bistand i form af olie-leverancer i bytte for at Nord-Korea standser og afinstallerer sit kernevåbenprågram.
  • Februar 2004: Bagmanden bag Pakistans atombombe, fysikeren Abdul Qadeer Khan, indrømmer at have formidlet viden om uran-relaterede teknologier med Libyen, Iran og Nord-Korea. Nord-Korea benægter udtalelsen. Anden runde af seks-parts-forhandlingerne fører ikke til nogen løsning eller atale.
  • Januar 2004: Pyongyang tillader en unofficiel delegation af videnskabsfolk og embedsmænd fra USA at besøge Yongbyon og viser dem her angiveligt plutonium opgraderet til våbenanvendelse.
  • August 2003: Seks-parts forhandlinger mellem Nord-Korea, Syd-Korea, USA, Kina, Japan og Rusland indledes i Beijing, men ender i forvirring, da Washington hævder at Pyongyang annoncerede sine intentioner om at erklære landet en atommagt.
  • Juli 2003: USA hævder, at Nord-Korea har indledt opgraderingsproces af 8.000 brugte plutonium-stave fra Yongbyon.
  • Maj 2003: Nord-Korea annoncerer at de trækker sig fra 1992-aftalen med Syd-Korea om ikke-spredning af atomvåben.
  • April 2003: Under et møde i Beijing, oplyser Nord-Korea til USA at landet er i besiddelse af kernevåben og at de vil afprøve dem og evt. eksportere dem til andre lande.
  • Februar 2003: USA udsteder om militært beredskab, der indbærer at 24 bombefly står klar til aktion. Nord-Korea truer med at forlade våbenstilstandsaftalen fra 1953 efter Korea.krigen, såfremt USS fortsætter sin militære oprustning.
  • Januar 2003: Nord-Korea trækker sig ud af "Traktaten om Ikke-spredning af Atomvåben" (NPT = Treaty on the Non-Proliferation of Nuclear Weapons).
  • December 2002: Nord-Korea meddeler, at landet planlægger at genstarte kerne-reaktoren i Yongbyon, der blev lukket ned i henhold til 1994-aftalen, disables IAEA overvågningsudstyr i Yongbyon samt udvise IAEA-inspektørerne.
  • November 2002: USA og 13 nationer fra "Korean Peninsula Energy Development Organisation" mødes i New York og beslutter at standse leverancerne af tung fuel-olie til Pyongyang.
  • Oktober 2002: James Kelly, amerikansk vice-udenrigsminister, besøger Pyongyang og sikrer indrømmelse af at Nord-Korea har gang i et aktivt program berigelse af uran til mulig våben-anvendelse, der står i modsætning til den indgåede rammeaftale fra 1994.
  • Januar 2002: Præsident Bush beskriver i en tale til nationen Nord-Korea som del af en "ondskabens akse".
  • December 1999: Et internationalt konsortium underskriver en kontrakt på 4,6 mia. US$ for at bygge to kernekraftværker i Nord-Korea baseret på letvands-reaktorer.
  • August 1998: Nord-Korea foretager test-affyring af sit mellemdistancemissil (ca. 2.000 km) "Taepodong-1" over Det Japanske Hav (dvs. i retning af Japan). Udvikling fortsætter på det langtrækkende (6.000 km) "Taepodong-2" missil, der vil være i stand til at nå USAs kyst.
  • Oktober 1994: US og Nord-Korea undertegner en rammeaftale, der indebærer at Pyongyang standser sit kernevåbenprogram og tillade inspektion af IAEA. Til gengæld herfor vil Nord-Korea modtage international bistand, der inkluderer to letvands-reaktorer samt leverancer er tung fuel-olie.
  • Juni 1994: Ex-præsident Jimmy Carter forhandler en aftale igennem med Nord-Korea om at indefryse landets atomvåbem-program.
  • Marts 1993: Nord-Korea meddeler at landet ønsker at forlade Ikke-spredningsaftalen af Kernevåben (NPT), men giver dog efter.
  • Februar 1993: Det Internationale Atom Energi Agentur (IAEA) anmoder om at tilladelse til at inspicere to oplagringspladser for atomaffald, med henvisning til påvisning af at Nord-Korea ikke har overholdt sine aftaler i henhold til ikke-sprednings aftalen af kernevåben. Nord-Korea afslår.
  • 1989: Satellit-billeder afslører etablering af et atom-anlæg ved Yongbyon i Nord-Korea. Washington anklager Nord-Korea for at indlede et atomvåben-program, men Pyongyang afviser anklagerne.

Kilde: CSIS, Wikipedia, Google News, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2006

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 11.10.2006