HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   19. april   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • 1587 - Under ledelse af Sir Francis Drake sænker englænderne den spanske flåde i Cadiz' havn.
  • 1689 - Slottet Sophie Amalienborg (Amalienborgs forgænger) brændte og 171 mennesker omkom.
  • 1713 - Kejser Karl 6. ivæksætter den Pragmatiske Sanktion der sikrede kvindelig arvefølge i de Habsburgske arvelande, så magten kunne overgå til hans datter Maria Theresia.
  • 1775 - Det første regulære slag i den amerikanske uafhængighedskrig stod ved Lexington. De 13 britiske kolonier på den nordamerikanske østkyst og Storbritannien var kommet op at toppes om briternes toldlægning på varer til Nordamerika. Krigen, der varede fra 1775 til 1783, vakte viljen til amerikansk uafhængighed, især på grund af, at England hvervede tyske lejetropper.
  • 1897 - Boston Marathon i USA løbes for første gang. Det er det ældste, endnu eksisterende, maratonløb.
  • 1942 - Svømmepigen Ragnhild Hveger satte sin danske rekord nr. 44, da hun svømmede 500 m crawl i Frederiksberg Svømmehal på 5.53,5 minutter.
  • 1943 - Tyske besættelsestropper rykkede ind i den jødiske ghetto i Polens hovedstad Warszawa for at foretage en "udrensningsaktion mod de tilbageværende jøder", men de mødte uventet hård modstand, da 50.000 jøder rejser sig til oprør mod nazisterne og deres folkemordspolitik. Først efter mere end tre uger sluttede kampen - og det med en tysk massakre, hvor der blev sat ild på ghettoen og synagogen blev sprængt i luften. Cirka 7.000 jøder blev dræbt og 30.000 blev sendt i tilintetgørelseslejre. Siden november 1940 havde ghettoen været spærret inde af mure og pigtråd, og bevogtet af tyske soldater. Mere end 100.000 var i de første år døde af sult og sygdom, eller på grund af nazisternes brutalitet. Andre 30.000 var sendt i koncentrationslejre.
  • 1945 - Sovjetiske tropper sætter over floden Oder.
  • 1948 - I Costa Rica afskaffes militæret efter en kort borgerkrig.
  • 1951 - I London afholdes den første "Miss World" konkurrence, der vindes af en svensk deltager.
  • 1956 - Den amerikanske filmskuespillerinde Grace Kelly bliver gift med fyrst Rainier den 3. af Monaco.
  • 1958 - Bobby Charlton debuterer på det engelske fodboldlandhold, og scorer det første af sine i alt 49 landskampmål.
  • 1961 - Med hjælp fra USA forsøger eksilcubanere uden held at gå i land i Svinebugten på Cuba for at styrte Fidel Castro.
  • 1966 - Filmen "Dr. Zivago" af David Lean vinder 6 Oscars ved prisuddellingen i Hollywood, USA.
  • 1966 - I USA kobler kirurgen Michael DeBakey en patient til et kunstigt hjerte.
  • 1968 - 100 psykologistuderende starter det danske studenteroprør ved at besætte Psykologisk Laboratorium på Københavns Universitet.
  • 1969 - Den islandske forfatter Halldór Laxness tildeles årets Sonningpris.
  • 1970 - Kort før start eksploderer en SAS-flyvemaskine i lufthavnen i Rom, Italien. Alle 76 ombord reddede sig ud gennem nødudgangene.
  • 1972 - Bangladesh bliver medlem af det britiske statssamfund.
  • 1987 - To danskere anholdes i Polen, mens de fotograferer en militær flyveplads. De anklages for spionage og idømmes henholdsvis syv og ni års fængsel, men udvises efter et halvt år. De latterliggøres i de danske medier, som anklager de to ofre og ikke de danske myndigheder, der er direkte ansvarlige for sagen, der indgik som del af den militære kondkrigsfrygt for en invasion fra Østersøen.
  • 1990 - Den danske regering beslutter at sælge de to store Kattegat-færger Nils Klim og Peder Paars til det svenske rederi Stena Line.
  • 1993 - 86 medlemmer af den religiøse Davidian-sekt omkommer i et flammehav efter en eksplosionsagtig brand i deres hovedkvarter i Waco, Texas, USA. I 51 dage havde sekten været belejret af politiet, der i februar havde villet anholde lederen David Koresh, som de mistænkte for besiddelse af et ulovligt våbenlager. Der opstod en skudveksling, hvor 4 betjente og mindst eet sektmedlem blev dræbt, hvorefter politiet trak sig tilbage og belejrede hovedkvarteret. Politiet hævdede, at sekten selv havde sat ild til hovedkvarteret, da man satte den afgørende aktion ind denne dag.
  • 1995 - En regeringsbygning (The Alfred P. Murrah Federal Building) i Oklahoma City i USA udsættes for et bombeattentat, og 168 bliver dræbt. 19 af de omkomne var børn fra en børnehave i bygningen. Det var den hidtil værste terroraktion i USA's historie, og den udløste en heksejagt på muslimske terrorister! - men den blev udført af den højreekstremistiske amerikaner Timothy McVeigh, der kort efter blev anholdt. Han blev siden idømt dødsstraf og blev henrettet med en giftsprøjte den 11. juni 2001.
  • 1996 - Den tyske forfatter Günter Grass modtog Sonningprisen i København.
  • 2001 - Verdens største medicinalfirmaer opgiver en stærkt kontroversiel retssag mod Sydafrikas regering om retten til at producere billig kopi-medicin. De sidste tre år havde 39 medicinalfirmaer verden over forsøgt at få Sydafrika til at droppe en lov, der skulle sikre landet billigere medicin til blandt andre de 4,7 millioner HIV-smittede i landet. Der var et voldsomt pres på medicinalvirksomhederne fra befolkningen verden over, om ikke at føre den planlagte retssag mod Sydafrika, og nu besluttede medicinalfirmaerne altså at droppe sagen.
  • 2005 - Hvid røg stiger op fra skorstenen over Det Sixtinske Kapel i Rom, som tegn på, at de 115 forsamlede kardinaler har valgt en ny pave. Valget faldt på den 78-årige tyske kardinal Joseph Ratzinger, der efterfølgende antog navnet Benedict XVI. Han bliver hermed den Katolske Kirkes pave nr. 265.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "Daniel" - og det er dag 109 i året efter den gregorianske kalender (dag 110 i skudår). Der er 256 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter profeten Daniel, fra Det Gamle Testamente.


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 05:57 og går ned kl. 20:26.
Månen står op kl. 04:09 og går ned kl. 13:29.
Dagens længde er idag 14 timer 29 minutter.
Dagen er tiltaget med 7 timer 27 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1772 - David Ricardo, britisk nationaløkonom (død 1823)
  • 1917 - Sven Hazel, dansk forfatter af kulørte krigsromaner.
  • 1933 - Jayne Mansfield, amerikansk filmskuespiller og sexsymbol (død 1967)
  • 1934 - Ulla Lock, skuespillerinde.
  • 1935 - Dudley Moore, britisk pianist og skuespiller (død 2002).
  • 1936 - Lars Lunøe, skuespiller.
  • 1954 - Steen Springborg, sanger og skuespiller.
  • 1958 - Peter Gilsfort, skuespiller
  • 1963 - Poul Erik Skammelsen, TV2-medarbejder.
  • 1971 - Cæcilie Lassen, forfatterinde.
  • 1975 - Victoria Beckham, Spice Girls.
  • 1979 - Kate Hudson, amerikansk skuespillerinde.
  • 1987 - Maria Sharapova, russisk tennisspiller.

   Dødsfald:

  • 1588 - Paolo Veronese, italiensk maler (født 1528)
  • 1824 - Lord Byron, britisk digter (født 1788)
  • 1881 - Benjamin Disraeli, britisk statsmand og forfatter (født 1804)
  • 1882 - Charles Darwin, britisk naturforsker - 73 år.
  • 1906 - Pierre Curie, fransk kemiker, fysiker og opdager af radium (født 1859).
  • 1967 - Konrad Adenauer, tidligere vesttysk forbundskansler.
  • 1968 - Poul Reumert, skuespiller af højeste karat (85 år)
  • 1972 - Elith Foss, dansk skuespiller. (Fødes 1911).
  • 1975 - Aksel Schiøtz, dansk tenor (født 1906)
  • 1989 - Daphne du Maurier, engelsk forfatter (81 år)
  • 1991 - Teddy Petersen, kapelmester (98 år).
  • 1998 - Octavio Paz, mexicansk digter og Nobelpristager (født 1914)
  • 2005 - Niels-Henning Ørsted Pedersen, dansk bassist i jazzens ypperste verdensklasse (født 1946).

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 12.2.2009