HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   16. august   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • 1513 - Henry 8. af England besejrer franskmændene i et slag ved Guinegate i den nordvestlige del af Frankrig.
  • 1617 - De første afrikanske slaver ankommer til Virginia i USA.
  • 1717 - En østrigsk hær under Eugen af Savoyen slår en dobbelt så stor osmannisk hær ved Beograd.
  • 1807 - Danmark-Norge kommer i krig med England, da store britiske styrker går uantastet i land mellem Vedbæk og Skodsborg mellem klokken 4 og 5 om morgenen, og belejrer kort efter København. Englændernes mål var, at erobre den danske flåde, der var den største på det europæiske fastland og nødigt skulle tilfalde Napoleon, som England var i krig med. I alt landsatte englænderne cirka 29.000 mand, samt omkring 2.000 kvinder og børn. Overfor disse stod Københavns forsvar på cirka 13.000 mand - af hvilke kun godt 4.300 var regulære tropper. Samme dag erklærede den danske kronprins Frederik 6. England krig.
  • 1819 - I Manchester bliver 11 deltagere i et fredeligt arbejdermøde dræbt af militæret under den såkaldte Peterloo-massakre.
  • 1858 - USAs præsident James Buchanan indvier den nyetablerede transatlantiske telegrafforbindelse med en udveksling af hilsener med dronning Victoria af England. Kabelnedlægningen var fuldendt den 5. august efter et intensivt arbejde af den entusiastiske amerikaner Cyrus Field, der satsede såvel sin egen som utallige andres formuer på projektet.
  • 1868 - Arica i Peru (nu i Chile) ødelægges af en tsunami efter et jordskælv ud for kysten ved Peru/Chile, der måler 8.5 earthquake på Richter-skalaen. Under jordskælvet og tsunamien omkommer formentlig omkring 25.000 i byen Arica og sansynligvis ialt omkring 70.000.
  • 1896 - George Carmack opdager en af historiens største guldårer i Canada's Yukon-territoriet. Det blev startskuddet på en stor guldfeber, hvor titusinder rejste nordpå fra USA for at tage del i guldeventyret - det såkaldte Klondike Gold Rush.
  • 1906 - Et kraftigt jordskælv ud for Chiles kyst - ca. 8,5 på Richterskalaen - resulterer i omkring 20.000 omkomne.
  • 1913 - De første forsøg med samlebåndsmontage gennemføres på Henry Fords bilfabrikker i USA. Forsøgene var en succes. Produktionen blev øget med 400 procent.
  • 1925 - Charlie Chaplins film Guldfeber har verdenspremiere.
  • 1930 - Den første tegnefilm i farver og med lyd, "Fiddlesticks", laves af Ub Iwerks. Han bliver senere en af Walt Disneys mest anvendte tegnere og animatorer, og laver bl.a. de første film med Mickey Mouse.
  • 1934 - Ud for Nonsuch Island i Bermuda når Charles Beebe og Otis Barton i deres bathysfære (en kabelholdt dykkerklokke) ned i en rekorddybde på 923 meter.
  • 1943 - Befolkningen i Odense følger eksemplet fra Esbjerg, og går i folkestrejke.
  • 1960 - Ærkebiskop Makarios proklamerer Cyperns uafhængighed efter flere års væbnet oprør mod det britiske styre. Cypern, der havde været under britisk styre siden 1878, fik nu status som selvstændig stat ærkebiskop Makarios som landets første præsident.
  • 1960 - Amerikaneren Joseph Kittinger foretager et faldskærmsudspring over New Mexico fra ballonen "Excelsior III" i 31.300 meters højde. Han satte 4 rekorder i forbindelse med udspringet: Højeste opstigning i ballon (31.300 m), højeste udspring, længste frie fald før han åbnede faldskærmen (25,7 km på ca. 4½ minut) og højeste ikke-motoriserede hastighed opnået af et menneske: ca. 982 km/t. Kittinger mente selv at han gennembrød lydmuren undervejs, men spørgsmålet er fortsat uafklaret.
  • 1970 - Faxe Bryggeri sender som det første danske bryggeri en fadøl på dåse på markedet - og får en forrygende succes.
  • 1974 - Tyrkiet erklærer våbenhvile på Cypern efter at have opnået kontrol over øens nordlige del.
  • 1978 - I en fodboldvenskabskamp mod Sverige i Idrætsparken vinder Danmark 2-1 ved mål af Benny Nielsen og Per Røntved (straffespark).
  • 1979 - I kapsejladsen "Fastnet Race" kæntrer flere både i det hårde vejr og 18 sejlere omkommer.
  • 1981 - Danmark vinder i Olching i Vesttyskland VM i speedway for hold.
  • 1987 - Et McDonnell Douglas MD-82 fly på Northwest Airlines Flight 255 forulykker under starten fra Detroit Metropolitan Airport, og 155 passengerer og besætningsmedlemmer omkommer. Den eneste overlevende er den 4-årige Cecelia Cichan.
  • 1988 - 12 skolebørn og fire voksne omkommer, da en bus kører galt i en tunnel i Norge.
  • 1989 - I Zürich, Schweiz, sætter amerikaneren Roger Kingdom ny verdensrekord i 110-meter-hækkeløb med tiden 12,92 sekunder. Det var en forbedring på 1/100 sekund af den 8 år gamle rekord.
  • 1989 - Ved EM i svømning i Bonn, Vesttyskland, vinder danske Mette Jakobsen bronze i 200-meter-crawl - i nordisk rekordtid 2.00,35 minutter.
  • 1990 - Under Iraks besættelse af Kuwait beordres de ca. 7000 amerikanere og briter i landet interneret på hoteller.
  • 1991 - Sydafrikas regering indgår aftale med FN om amnesti til de ca. 30.000 sydafrikanere, der lever i politisk eksil i udlandet.
  • 1991 - Danske Jan Bo Petersen vinder VM-bronze i 50-km-pointløb ved VM i cykling i Stuttgart, Tyskland. Bruno Risi (Schweiz) vandt guld. Det var Jan Bo Petersens anden bronzemedalje ved VM.
  • 1992 - Kenyaneren Moses Kiptanui sætter ny verdensrekord i 3.000-meter-løb med tiden 7.28,96 minutter. Tre dage senere satte han også ny rekord i 3.000-meter-forhindringsløb med tiden 8.02,08 minutter.
  • 1992 - Fem af i alt otte ombord på et lille fly omkommer ved et flystyrt i den svenske sø Vänern. Flyet var på vej fra Roskilde til Karlstad og alle var danske. Blandt de overlevende var Danmarks mest vindende travkusk, Steen Juul.
  • 1992 - Ved VM i letvægtsroning i Montreal, Canada, vinder Danmark tre guldmedaljer inden for få timer. Mette Bloch Jensen i singlesculler, Jens Mohr Ernst også i singlesculler og endelig den danske otter.
  • 1993 - Debian, et Linux-produkt baseret på åben-kildekode, bliver lanceret.
  • 1995 - I Zürich i Schweiz sætter Haile Gebreselassie fra Etiopien ny verdensrekord i 5.000-meter-løb med tiden 12.44,39 minutter, og ved det samme stævne sætter kenyaneren Moses Kiptanui verdensrekord i 3.000-meter-forhindringsløb med tiden 7.59,18 minutter.
  • 1995 - I Armenien vinder det danske fodboldlandshold 2-0 over Armenien i en kvalifikationskamp til EM i fodbold i England i 1996. Målene scores af Michael Laudrup og debutanten Allan Nielsen.
  • 2006 - Den russiske kosmonaut Sergei K. Krikalev sætter rekord for at have opholdt sig flest dage i rummet, da han med ialt 748 dage i rummet slår den hidtidige rekort på 747 dage (den russiske kosmonaus Sergei Avdeyev). Krikalev forbliver dog i rummet endnu et stykke tid og kommer (indtil videre) op på 804 dage under sine 6 rejser gennem en 20-år lang karriere. Krikalev betegnes ofte som "den sidste borger i Sovjet", fordi han befandt sig på "Rumstationen Mir" i 1991-92, mens Sovjetunionen "brød sammen" nede på Jorden, og hvor der simpelthen ikke var mulighed for at hente ham ned.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "Rochus" - og det er dag 228 i året efter den gregorianske kalender (dag 229 i skudår). Der er 137 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter Rochus, der formodes at være født i Montpellier ca. 1295, og som ifølge legenderne under en pilgrimsrejse helbredte pestramte ved at gøre korsets tegn. Fra slutningen af 1400-tallet var kendskabet og tiltroen til Rochus så overvældende, at han afløste Sankt Sebastian som den store pesthelgen. Rochus er i Danmark bl.a. gengivet på kalkmalerier og figurer i kirkerne i Skive, Stubbekøbing, Råbjerg og Roskilde.


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 05:46 og går ned kl. 20:45.
Månen står op kl. --- og går ned kl. 18:39.
Dagens længde er idag 14 timer 59 minutter.
Dagen er aftaget med 2 timer 33 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1645 - Den franske forfatter Jean de La Bruyère, fransk forfatter. Død 1696.
  • 1817 - H(ans) C(hristian) Sonne, dansk præst og pioner inden for etablering af andelsbevægelsen. Død 1880.
  • 1827 - Siegwald Johannes Dahl, norsk maler. Død 1902.
  • 1888 - Lawrence av Arabien (Thomas Edward Lawrence), britisk officer, forfatter og arkæolog.
  • 1911 - E. F. Schumacher (Ernst Friedrich "Fritz" Schumacher), tyskfødt britisk økonom, statistiker og samfundsfilosof, forfatter til "Small is Beautiful" og fortaler for "tilpasset teknologi". Død 1977.
  • 1913 - Menachem Begin, israels sjette premierminister 1977-83 og modtager af Nobels fredspris. Død 1992.
  • 1920 - Charles Bukowski, amerikansk forfatter. Død 1994.
  • 1929 - Bill Evans, amerikansk jazzpianist.
  • 1940 - Maria Stenz, sangerinde.
  • 1958 - Madonna (Madonna Louise Veronica Ciccone), amerikansk sanger og entertainer.
  • 1970 - Manisha Koirala, nepalesisk filmskuespiller, der er blandt de mest populære i Bollywood.
  • 2003 - Komtesse Ingrid

   Dødsfald:

  • 1327 - Sankt Rochus, skytshelgen mod pest døde ifølge legenderne denne dag.
  • 1888 - John Pemberton, amerikansk apoteker, som opfandt Coca-Cola.
  • 1899 - Robert Wilhelm Bunsen, tysk kemiker. Født 1811.
  • 1916 - Umberto Boccioni, italiensk maler, futurist og skulptør. Født 1882.
  • 1948 - Babe Ruth, amerikansk baseballspiller.
  • 1949 - Margaret Mitchell, amerikansk forfatter (Borte med blæsten). Født 1900.
  • 1977 - Elvis Presley, amerikansk sanger. Døde i sit hjem, Graceland i Memphis, Tennesse - født 1935.
  • 1993 - Stewart Granger, engelsk-amerikansk filmskuespiller. Født 1913.
  • 1997 - Nusrat Fateh Ali Khan, pakistansk sanger.
  • 2002 - Abu Nidal, Palæstinensisk politisk leder. Født 1937.
  • 2003 - Idi Amin, general og diktator under militærstyre i Uganda.

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 13.2.2009