HOME - Tilbage til START - Tryk her!

Home    weblog    Andre datoer



Dagen i dag! - Hvad skete der?  

Dags dato:   9. april   ... et historisk flashback!

Endnu en bemærkelsesværdig dag ! ?     ...  hvad er der egentlig tidligere sket denne dag?


   Begivenheder:

  • 1363 - Margrete 1. formælet med Håkon 6.
  • 1770 - Den britiske opdagelsesrejsende James Cook opdager Botany Bay på Australiens østkyst.
  • 1848 - Slaget ved Bov
  • 1865 - I den Nordamerikanske borgerkrig kapitulerer Sydstaternes general Lee til Nordstaternes general Ulysses S. Grant ved Appomattox i Virginia, og borgerkrigen finder omsider sin ende. Borgerkrigen havde, på nær 3 dage, varet i 4 år, og kostet ½ million døde ud af en befolkning på 35 millioner.
  • 1891 - Den første danske sociallov om alderdomsforsorg ("Fattigdomsloven") gennemføres. Den sikrede alle over 60 år en "skønsmæssig alderdomsunderstøttelse". Man skulle dog opfylde en række værdighedsbetingelser for at kunne modtage understøttelsen. Allerede dengang var princippet, at understøttelsen skulle være stor nok til, at man kunne klare sig uden anden indtægt - modsat de fleste andre lande.
  • 1928 - Tyrkiets første demokratisk valgte regering under Kemal Atatürk ophæver Islam officielle status statsreligion.
  • 1940 - Kl. 04.20 om morgenen meddeler den tyske gesandt i København, Renthe-Fink, den danske udenrigsminister P. Munch at "tyske tropper netop nu overskrider grænsen". Danmark var blevet besat af Nazi-Tyskland.
  • 1940 - Tyskland besætter Norge. Oslo, Bergen, Trondhjem og Narvik blev angrebet, og efter to måneders kamp var hele Norge besat.
  • 1941 - Danmarks gesandt i Washington, Henrik Kaufmann, underskriver "på kongens vegne" og med tilslutning fra landsfogederne i Grønland, en overenskomst med USA om forsvaret af Grønland. Den gav USA ret til at bygge militære anlæg i den daværende danske koloni. Den danske regering protesterede mod overenskomsten og afskedigede Kaufmann og sigtede ham for landsforræderi. De danske generalkonsuler i USA erklærede sig dog solidariske med ham, og også de blev afskediget.
  • 1942 - Organisationen Frit Danmark oprettes på initiativ af blandt andet den konservative John Christmas Møller og kommunisten Aksel Larsen. Hensigten med Frit Danmark var at samle alle modstandere af den tyske besættelsesmagt under én front.
  • 1946 - Danmarks Lottekorps oprettes. Korpset var et kvindeligt korps til støtte for det danske forsvar.
  • 1948 - Colombias nyvalgte præsident Jorge Eliecer Gaitan myrdes, hvilket kaster landet ud i 10 års borgerkrig med over 100.000.
  • 1965 - I København kommer det til voldsomme sammenstød mellem politi og unge under den britiske rockgruppe Kinks 'optræden i Tivolis Koncertsal.
  • 1966 - Percy Sledge, amerikansk sanger, udgiver "When A Man Loves A Woman".
  • 1969 - Det fransk-britiske supersoniske passagererfly Concorde går i luften på sin jomfrurejse. Prøveflyvning gik for "lavhastighed" fra Bristol til Fairford i Gloucestershire.
  • 1977 - I Spanien leganiseres det spanske kommunistparti efter at været forbudt i 38 år under general Franco og hans første efterfølgere.
  • 1979 - Pave Johannes Paul 2. indskærper alle katolske præster at de skal leve i cølibat indtil døden.
  • 1981 - Nordireren Bobby Sands vælges til det britiske parlament. Han sidder i fængsel, hvor han 6 uger tidligere har indledt en sultestrejke, der få uger senere koster ham livet.
  • 1983 - Jerzy Milewski fra Solidaritets kontor i Bruxelles modtager Politikens og Dagens Nyheters nyindstiftede frihedspris på 50.000 kr På vegne af den polske fagforeningsleder Lech Walesa.
  • 1984 - Filmen Tid Til Kærtegn af James L. Brookes får fem priser ved Oscaruddelingen i Hollywood, USA.
  • 1984 - I Haag erklærer Den internationale Domstol USA skyldig i minering af Nicaraguas havne. Præsident Reagan erklærer sig ligeglad, og Verden må konstatere, at statsterrorisme uhindret har kunnet udøves i Nicaragua.
  • 1989 - 20 bliver dræbt og 200 såret ved voldsomme demonstrationer i Sovjet-republikken Georgiens hovedstad, Tbilisi. Op mod 100.000 demonstrerede for, at Georgien skulle løsrive sig fra Sovjetunionen, da myndighederne satte militæret ind, og det endte i et blodigt drama. Fem dage senere blev Georgiens partichef afsat.
  • 1991 - I Georgien erklærer parlamentet republikken Georgien for uafhængig af Sovjetunionen.
  • 1992 - Trods et tab på 40 mandater bevarer den konservative premierminister John Major magten ved parlamentsvalget i Storbritannien.
  • 1992 - Verdens hidtil (1997) største påskeæg på 4.760 kg laves på Cadbury Red Tulip chokoladefabrikken i Victoria, Australien. På den lange led målte påskeægget 7,1 meter.
  • 1997 - Storbritannien plages af en epidemi af gale køer, hvilket får en avis til at foreslå, at de transporteres til Cambodia, hvor de skal slippes løs for at få sprunget nogle flere af landets millioner af landminer i luften.
  • 2002 - I Venezuela støttes borgerskabet af udenlandske olieselskaber og USA, og der iværksættes omfattende demonstrationer mod landets (venstreorienterede) præsident Hugo Chavez, som afsættes tre dage senere.
  • 2003 - Amerikanske tropper rykker under spredt modstand ind i Iraks hovedstad Bagdad. TV-billeder fremstiller amerikanerne som befriere, specielt en iværksat begivenhed, hvorunder en 10 meter høj statue af Saddam Hussein væltes som en symbolsk handling.
  • 2004 - Langfredag, hvor Jesus blev korsfæstet, falder på årsdagen for Danmarks besættelse, og det giver modstridende retningslinier for flagning. Flagreglerne siger dog, at verdslige flagdage må vige for religiøse, så der skal flages på halv hele dagen.
  • 2004 - 9 April, bøgen er sprunget ud ved Give.
  • 2005 - Englands kronprins Charles bliver borgerligt viet til Camilla Parker Bowles, som herefter er hertuginde af Cornwall. Vielsen er blevet udsat en dag pga. pavens begravelse.

Dagen, Solen og Månen

Dagens navn: "Procopius" - og det er dag 99 i året efter den gregorianske kalender (dag 100 i skudår). Der er 266 dage tilbage af året.

Dagen er opkaldt efter Procopius, der formentlig er den biskop Prochorus (el. Procopius) fra Nikomedia, der ifølge Apostlenes Gerninger var en ud af syv mæglere i en strid i den første kristne forsamling mellem de græske jøder og de indfødte hebræere. Procopius led senere martyrdøden.
  Det er officiel flagdag, og der flages på halv stang indtil kl. 12.00 og derefter på hel i anledning af årsdagen for den tyske besættelse af Danmark 1940..


Dagens længde samt Sol og Måne (2009):

I dag står Solen op kl. 06:22 og går ned kl. 20:06.
Månen står op kl. 20:33 og går ned kl. 05:46.
Dagens længde er idag 13 timer 44 minutter.
Dagen er tiltaget med 6 timer 42 minutter.
(Tidspunkterne er beregnet for Roskilde, evt. fra bænken nord for Domkirken lidt ned ad bakken til højre med udsigt over Roskilde Fjord, Havnen og Vikingeskibsmuseet)

   Født:

  • 1821 - Charles Baudelaire, fransk digter (død 1867)
  • 1898 - Paul Robeson, amerikansk bassanger og skuespiller (død 1976)
  • 1918 - Jørn Utzon, dansk arkitekt, der er verdenskendt for Operahuset i Sydney.
  • 1926 - Hugh Hefner, smart amerikaner, der skabte Playboy-imperiet.
  • 1928 - Tom Lehrer, amerikansk matematiker og satirisk sangskriver.
  • 1932 - Carl (Lee) Perkins, amerikansk sanger og guitarist fra Lake City, Tennessee (død 1998).
  • 1933 - Jean Paul Belmondo, fransk skuespiller.
  • 1943 - Sylvia Vrethammar, svensk sangerinde.
  • 1944 - Lars Norén, svensk dramatiker.
  • 1945 - Steen Gade, folketingsmedlem for Socialistisk Folkeparti.
  • 1946 - Lisbet Dahl, skuespiller.
  • 1948 - Ralf Pittelkow, kolumnist og skribent for Jyllands-Posten.
  • 1954 - Dennis Quaid, skuespiller.
  • 1957 - Severiano Ballesteros, spansk golfspiller.
  • 1959 - Erik Veje Rasmussen, håndboldtræner.

   Dødsfald:

  • 1483 - Edvard 4. af England (født 1442).
  • 1626 - Francis Bacon, engelsk filosof og statsmand (født 1561).
  • 1929 - Evald Tang Kristensen, folkemindesamler. 86 år.
  • 1945 - Ved Comacchio-søen i Norditalien falder den 25-årige danske frivillige major Anders Lassen i britisk tjeneste. Han var den eneste udlænding, der under 2. verdenskrig fik Victoriakorset - den højeste britiske udmærkelse.
  • 1959 - Frank Lloyd Wright, fantastisk amerikansk arkitekt (født 1869).
  • 1973 - Sigurd Swane, dansk maler (født 1879)
  • 1976 - Phil Ochs, amerikansk folkesanger og sangskriver (35 år)
  • 1995 - Günther Guillaume, østtysk spion (født 1927)

Vejret i Roskilde lige i øjeblikket:
Click for Roskilde, Denmark Forecast

Kilde: Wikipedia, engelund.dk og andre eksperter.

Creative Commons Attribution 2.5 License!
Except where otherwise noted, this site is licensed under a Creative Commons Attrib. 2.5 License
© Mogens Engelund, 1999-2009

...tryk på teksten herunder for at sende e-mail til mig!
Hvis du vil sende mig en e-mail, så tryk her!

Opdateret d. 12.2.2009