Læs også min WEBLOG "Info-BLOG'en" med nyheder
Tilbage til "Artikeloversigt"

Flere bombeaktioner!

Hvorledes kan vi handle i forhold til terror og terroraktioner?

Mogens Engelund, 23. juli 2005

Efter de seneste dages aktioner i henholdsvis Sharm el-Sheikh i Egypten med mange dræbte og tilskadekomne samt de fire bomber i torsdags (21. juli) i London, hvor det kun var detonatorerne, der sprang, er det mest sandsynligt at denne aktionsform er under udvikling og spredning.
  Aktionsformen og dens imødegåelse stiller flere spørgsmål, end vi er i stand til at forholde os til på stående fod, men det er nødvendigt at sætte nogle af de mange faktorer ind i en sammenhæng.
  Jeg forsøger her at inddrage nogle af de aspekter, jeg mener, det er nødvendigt at forholde sig til.

Den jordansk-palæstinensiske skribent Rami G. Khouri har netop gennemrejst syv mellemøstlige nationer, hvor han har holdt møder og deltaget i diskussioner med repræsentanter fra ialt næsten dobbelt så mange nationer.
Han har sammenfattet sine erfaringer i artiklen: "How to Beat the Terrorists: Lessons from a Journey Across the Arab World".
[NOTE tilføjet 26. juli: Linket til artiklen på Rami Khouris hjemmeside er "dødt", artiklen er af en eller anden grund taget af hjemmesiden, læs den i stedet på "openDemocracy.net" - TRYK HER!]

Først og fremmest fremhæver Rami Khouri, at der var en fælles opfattelse blandt den lokale befolkning, politiske iagttagere samt politiske ledere om at den nuværende situation på ingen måde var ønskværdig. Den opfyldte ikke de lokale befolkningers ønsker om forandringer, men samtidig var situationen på ingen måde tilfredsstillende for de enkelte landes regeringer og politiske magtgrupper.

Men samtidig fremhæver Rami Khouri, at det er vigtigt at forstå, at situationen ikke af den grund på nogen måde er revolutionær eller "ulmende". Der er i højere grad en uvished om det pludselige, det overraskende, det uventede og den manglende sammenhæng med de daglige bestræbelser for bedre levevilkår og bedre livskvalitet som disse nærmest "overrumplende" aktioner foregår inden for rammerne af. Og der er en meget stor usikkerhed omkring hvordan denne situation kan forandres.

Den muslimske religions tætte sammenknytning med dagligdagen er nogle af de faktorer, som de "aktionerende grupper" udnytter, og det er ikke en diskussion, der har hidtil indgået i de religiøse og dagligdags debatter i et omfang, som det sker nu, - og som det i stadig større omfang er påkrævet.

Det er en spændende og perspektivrig artikel, som Rami Khouri har skrevet. Det er en insiders vurderinger, læs selv artiklen.
[NOTE tilføjet 26. juli: Linket til artiklen på Rami Khouris hjemmeside er "dødt", artiklen er af en eller anden grund taget af hjemmesiden, læs den i stedet på "openDemocracy.net" - TRYK HER!]

Jeg synes, at de seneste par ugers udvikling gør Khouris vurderinger endnu vigtigere. Inden for de seneste 16 dage er der - udover hvad der ellers er sket i verden - foregået em række dybt foruroligende bombeattentater. Derudover er det formentlig endnu mere foruroligende, at der er indikatorer på, at der er spredt viden om fremstilling af bomber i større kredse i England, og måske er der også spredt materialer til fremstilling af bomber. Der er enighed blandt eksperter om, at det er ikke påkrævet med store finansielle ressourcer.

Efter bomberne den 7. juli fandt politiet store mængder af sprængstoffer samt færdige bomber i nærheden af gerningsmændenes boliger og deres opholdssteder i øvrigt, samt færdige bomber i en bil, som ifølge politiets offentliggjorte teorier formentlig skulle have været hentet af en af de allierede "den femte mand".

En af de store gåder, der i øvrigt kunne være med til at forbinde de to serier af bomber i London den 7. og den 21. juli er den uforklarlighed omkring de første bombemænds færden i øvrigt, der ikke tydede på at de var selvmordsbombere.

Det kunne i så fald have været en udefra, der havde "masterminded" bombernes sprængningsmekanismer til at sprænge inden attentatmændene var kommet væk - så det lignede selvmordsbomber. Den efterfølgende serie af bomber den 21. juli gik ikke af - kun detonatorerne sprang. Såfremt bomberne var af lignende fabrikat, men "de nye attentatmænd" denne gang havde sikret sig at de ikke gik af før tiden, dog med den konsekvens, at det så kun blev detonatorerne, der sprang, så rejser der sig nemlig en række nye spørgsmål.

Der kunne i så fald eksistere en bredt udbredt viden til fremstilling af bomber forsynet med "selvmordsmekanismer".

Disse "selvmordsmekanismer" har de nye attentatmænd, der ikke ønskede selv at miste livet, forsøgt at ændre. Resultater så vi i torsdags (21. juli), men såfremt denne teori er korrekt, vil vi kunne forvente flere lignende forsøg. Det vil vi simpelthen kunne forvente fordi - eller såfremt - materiale og viden til fremstilling af bomber, er så vidt udbredt, som noget kunne tyde på.

En væsentlig del af denne viden er rent "menneskelig software", som er den viden det pågældende menneske har, og som uafladelig flytter rundt med det pågældende menneske, hvor end den pågældende rejser.

Derfor er der næppe tvivl om, at lignende viden også kan eksistere i Danmark. Derfor er det ikke blot et spørgsmål om tid, hvornår det sker, men et spørgsmål om mentalt at forberede sig på AT det sker.

Jeg har aldrig været FOR krigen i Irak, og det er ikke på grund af terroristernes anslag, at jeg fortsat vil stå som en fortaler for at vi bør forlade koalitionen, som vi i øvrigt blot deltager i med en nærmest symbolsk lille styrke (der i øvrigt burde være mindst 4 gange så stor, vurderet i forhold til Danmarks størrelse).

Men det er vigtigt ikke at falde for visse Al Queda sympatisørers argumentation om at de gør det for at åbne øjnene for, at det samme foregår i Irak. Ja det gør det da, Al Qaeda grupper opererer også der, men det gør da ikke deres sag bedre, at de foretager lignende aktioner i både Irak, andre muslimske lande (eksempelvis Egypten, Indonesien og Pakistan).

Det, der foregår i Irak er faktisk en helt anden kamp og den skal ikke blandes sammen med ekstremistisk pression, terrorhandlinger mod civile og "overophedede", evt. panikdrevne reaktioner og overreaktioner fra hverken den ene, den anden eller den tredie part.

Der, der foregår i Irak (eller rettere: burde foregå) er irakernes kamp for bedre økonomiske, sociale, uddannelsesmæssige og politiske levevilkår og meget andet. Det er noget verdenssamfundet som helhed skal være med til at ganrantere irakerne, det er ikke noget som hverken George Bush eller andre alene kan sikre, heller ikke selvom han gør det i alliance med Tony Blair, Anders Fogh og en række andre politiske magtfulde ledere, for så bliver en sådan udemokratisk alliance mødt med forskellige former for udemokratisk modstand, uanset om en lang række af deres hensigter og handlinger kan støttes langt hen ad vejen.

Men uanset hvad, så vil jeg fortsat mene, og stå som en fortaler for, at vi bør forlade koalitionen.

I stedet bør vi bakke op bag Kofi Anan og være med til at styrke en verdensomspændende organisations indflydelse på udviklingen i Irak og på verdens udvikling i øvrigt.

Målet er ikke blot snævert centreret omkring demokrati i Irak og Afghanistan, men at støtte en opbrydning af den ring af særinteresser, der ligger som en beskyttelse af vestlige og i særdeleshed amerikanske interesser. Det er en ring, der opretholdes under dække af at være ikke blot ikke Vestens interesse, men i hele verdens interesse. Men det er svært at se, hvorledes uligheden og fattigdommen skal mindskes, og uanset at der findes socialt engagerede enere som Bono og Bob Geldof med en meget ihærdig entutiasme, så er det uhyre vigtigt at gøre sig klart, at det er helt utilstrækkeligt blot at bede den rige verden om at "...gi' en skærv til de fattige", det er i en vis forstand at fortsætte med at lade ræven vogte gæs.

Men samtidig kan sådanne initiativer ikke roses tilstrækkeligt, da de er med til at sprede viden og skabe de diskussioner, der er uomgængeligt nødvendige i den proces, der på den ene eller den anden måde er betegnende for såvel de menneskelige samfunds historie som for den fortsatte udvikling.


Artiklen er udarbejdet af Mogens Engelund, den 23. juli 2005.

Opdateret d. 26.7.2005